Ny vejleder i Holbæk

4. september 2020

Ole Falk Andersen, 53 år og bosat i Knabstrup, er den nye vejleder for eleverne i Holbæk på FGU Nordvestsjælland

FOTO: Liv Drejer, elev på Medielinjen

Fra dette skoleår er et nyt ansigt dukket op i gangene på skolen i Holbæk. Og flere af eleverne har i skrivende stund formentlig allerede siddet ansigt til ansigt med Ole Falk Andersen, der er navnet bag det nye ansigt.

Den 53-årige dansk- og filosofiuddannede Ole Falk Andersen er nemlig den nye vejleder for eleverne i Holbæk. Han afløser Lis Arevad, der har skiftet Holbækskolen ud med skolen i Fårevejle. Dermed udgør han det ene ben i vejledertrioen i Holbæk sammen med Karina Gyldenhøj og Rasmus Schiellerup.

Den nye vejleder har en baggrund som underviser i dansk og filosofi på HF hos VUC først i Holbæk og senere i Kalundborg.

Jeg arbejder med det hele menneske

Og det var som underviser på VUC, han fik øjnene op for det unikke arbejde med at guide, vejlede og hjælpe unge videre på livets vej.

”Som underviser har man én vinkel på sine elever – mens man som vejleder arbejder med det hele menneske”, siger Ole Falk Andersen.

Han er derfor også overbevist om, at det vigtigste for ham, som vejleder er at skabe en god og tillidsfuld relation mellem ham og den enkelte unge.

”Det skal være en relation, der kan bære, at man skubber på, stiller krav og giver den unge udfordringer samtidig med, at man har positive forventninger til den unge. Og det kan man altså bedst, hvis man har opnået en god relation”, understreger han og tilføjer efter en lille tænkepause:

Mit ønske som vejleder her, er, at de unge ser mig som en god voksenrelation. Og ikke som en reservefar”.

Man skal være nysgerrig og aldrig snage

Men et er at tale om den gode relation. Noget helt andet er det at opnå den kontakt med de unge. Her trækker Ole Falk Andersen på sin mangeårige erfaring.

”Det handler om, at man som person skal være åben, opsøgende, bruge dialogen og frem for alt være nysgerrig på den unges liv. Det kan helt bestemt være svært at opnå den gode relation, for der skal bruges tid på det. Og man ’vinder’ ikke en person ved det første møde. Men hvis man er nysgerrig, får man også den unge i tale”, fastslår han, og tilføjer:

Men man må for alt i verden ikke snage”.

Kierkegaards samlede værker og den tohjulede

Når Ole Falk Andersen har fri, holder han sig i form med at vedligeholde sit hus i Knabstrup og ordne haven dertil. Den tohjulede er også med til at vedligeholde formen, når han cykler rundt i det bakkede landskab omkring landsbyen mellem Jyderup og Holbæk. Men efter han er begyndt som vejleder på FGU Nordvestsjælland i Holbæk har han fået et nyt mål. Nemlig at cykle cirka 30 kilometer dagligt.

Jeg har et mål om at cykle til og fra arbejde”, lyder det optimistisk.

Men det er ikke kun bentøjet og den fysiske form, skolens nye vejleder vedligeholder. Både øjne og hjerne bliver holdt i form ved at læse mange bøger. Her er fiktion det foretrukne, og især historiske romaner.

Dog har et helt særligt digert værk sneget sig ind på listen over læste bøger. Her er der altså ikke tale om mammutserien om de to cowboys Bill & Ben. For når man som dansker har haft filosofi som fag, er det et must at have læst Søren Kierkegaard, Danmarks store, internationale filosof, samlede værker. Her er der virkelig tale om at blive udfordret på læselysten, da den danske filosofs samlede værker udgør 20 tykke bind.

”Ja, jeg har næsten læst hele hans samlede værker”, nikker Ole Falk Andersen med et smil over denne skribents imponerede ansigtsudtryk.

SE MEDIEHOLDETS REPORTAGE FRA KVASPROJEKTET HER

Måske er dette også noget for dig…

Elever mellem trækronerne

Elever mellem trækronerne

Førsteholdet på FGU NVS Holbæk, som har en masse aktiviteter ude i det fri, tænkte at vi andre også havde brug for lidt frisk luft. Derfor inviterede de værkstederne Omsorg & Sundhed og Kommunikation & Medie til en frisk klatretur i trækronerne under kyndig vejledning af naturpædagog Petter Bak fra Holbæks Grønne Lunge. 

Læreplads i en svær branche

Læreplads i en svær branche

På FGU skal man kende til de uddannelsesmuligheder som eksisterer indenfor det værkstedstema eller linie, man som elev har valgt. Én ting er viden, men det er også vigtigt at opleve stemningen og miljøet på uddannelsesinstitutionerne. Læs mere om Medieværkstedets tur til Medieskolerne i Viborg her.

Lys er ikke bare lys – i film

Lys er ikke bare lys – i film

Medieholdet lærer at lægge lys i filmbyen En gang imellem kommer noget bare ind fra højre, som man er nødt til at reagere på. Egentligt var vi i gang med at arbejde med produktfotografering, men da...