Læreplads i en svær branche

30. september 2023

Medieholdet besøger Media College Denmark

På FGU skal man kende til de uddannelsesmuligheder som eksisterer indenfor det værkstedstema eller linie, man som elev har valgt. I danmark skiller vi os ud ved både at betragte medieproduktion som noget kunstnerisk, men samtidig også som et håndværk – og derfor også noget man kan uddanne sig til på udvalgte erhvervsskoler. Én ting er viden, men det er også vigtigt at opleve stemningen og miljøet på uddannelsesinstitutionerne.

 

Derfor pakkede medieholdet bussen og drog mod Viborg for at besøge Media College Denmark/Medieskolerne, så vi kunne blive klogere på erhvervsuddannelser inden for Film og Tv-produktion (FTP-uddannelsen). Her blev vi vist rundt af Per Mørkhøj, som fortalte os alt om uddannelsens opbygning, hverdagen på skolen, lærepladsmuligheder og alt det praktiske omkring det at være elev på Medieskolerne. Lidt overraskende taler Per Mørkhøj om at det er det godt og vel er 50% af et hold på grundforløb 2, som har en læreplads et halvt år efter afslutningen af forløbet. Så helt umuligt er det ikke at få en læreplads i mediebranchen.

(…)det var faktisk min censor til den afsluttende produktion på andet grundforløb, som endte med at tilbyde mig en læreplads. Kemien var der bare.
– Phillip Holm Johansen, FTP-elev hos TV2 Nord

Vi fik set professionelle produktioner fra tidligere og nuværende elever på Medieskolerne og talt med Phillip Holm Johansen, som var ti måneder inde i hovedforløbet og havde sikret sig en læreplads hos TV2 Nord. Han fortalte os om hverdagen som elev ude i virksomheden og hans oplevelser i hans søgen efter den rette læreplads. “Jeg var måske til en fire-fem samtaler, men det var faktisk min censor til den afsluttende produktion på andet grundforløb, som endte med at tilbyde mig en læreplads. Kemien var der bare.” fortæller han, og opfordrede eleverne på medieholdet til bare at klø på og blive ved med at lave spændende film og tv-projekter. Som han siger på klingende nordjydsk: “så skal det hele nok forme sig.” 

Efter godt 500 kørte kilometer, en masse indtryk fra undervisere, elever og lærlinge på Medieskolerne, kunne vi, mættede af oplevelser og klogere på en af uddannelsesmulighederne indenfor medieproduktion, parkere bussen på FGU Nordvestsjællands parkeringsplads kl. 20.30. En lang men hyggelig og inspirerende dag.

SE MEDIEHOLDETS REPORTAGE FRA KVASPROJEKTET HER

Måske er dette også noget for dig…

Elever mellem trækronerne

Elever mellem trækronerne

Førsteholdet på FGU NVS Holbæk, som har en masse aktiviteter ude i det fri, tænkte at vi andre også havde brug for lidt frisk luft. Derfor inviterede de værkstederne Omsorg & Sundhed og Kommunikation & Medie til en frisk klatretur i trækronerne under kyndig vejledning af naturpædagog Petter Bak fra Holbæks Grønne Lunge. 

Lys er ikke bare lys – i film

Lys er ikke bare lys – i film

Medieholdet lærer at lægge lys i filmbyen En gang imellem kommer noget bare ind fra højre, som man er nødt til at reagere på. Egentligt var vi i gang med at arbejde med produktfotografering, men da...

Førsteholdet blev rystet sammen i Escape Room

Førsteholdet blev rystet sammen i Escape Room

Førsteholdet stjal Putins knaster og Mona Lisa Onsdag den 10. Maj var Førsteholdet, som er en linje hvor man arbejder med livsmestring,  sammen Frederik og Signe i Escape Room Roskilde. I Roskilde...