FGU Nordvestsjælland åbner nyt fagtema i Fårevejle

25. februar 2021

Fra 1. marts begynder otte elever på skolens nye fagtema, Omsorg & Sundhed

Det har længe været et ønske blandt de unge i Odsherred Kommune at gå på fagtemaet Omsorg & Sundhed på FGU Nordvestsjællands skole i Fårevejle. Nu opfylder skolen dette ønske. I den forbindelse har skolen indgået et tæt samarbejde med ZBC’s afdeling i Holbæk og så har Odsherred Kommune forpligtet sig til at stille en praktikplads til rådighed, så de unge kan afslutte deres uddannelse i kommunen.

AF LOTTE SCHARFF

Fra den 1. marts kan unge i Odsherred Kommune nu også blive optaget på FGU Nordvestsjællands fagtema, Omsorg& Sundhed, på skolen i Fårevejle. Dermed opfylder skolen et ønske fra de unge i kommunen. Det fortæller Jørgen Ravnsbæk, direktør for FGU Nordvestsjælland.

”Det er et ønske fra de unge i kommunen, der gør, at vi nu åbner det nye fagtema, Omsorg & Sundhed på vores skole i Fårevejle”.

Fagtemaet hører under PGU-linjen og bliver det tredje på FGU Nordvestsjælland. Dermed kan skolen nu tilbyde at gøre unge klar til en uddannelse indenfor sundhedsplejen eller børneområdet på alle tre skoler.

Som ny faglærer på værkstedet har FGU Nordvestsjælland ansat Marie-Louise Juul Frydenlund. Hun kommer med en baggrund som uddannet jordemor og en næsten færdiggjort uddannelse som lærer.

Tæt samarbejde med ZBC og kommunen

For yderligere at styrke uddannelsen til enten social- og sundhedshjælper- eller assistent og pædagogisk assistent, har FGU Nordvestsjælland indgået et tæt samarbejde med ZBC’s afdeling i Holbæk.

”Vi har lavet en aftale med ZBC om, at eleverne på de to skoler skal besøge hinanden. Ligesom vores elever blandt andet kan komme på brobygning på ZBC”, fortæller Jørgen Ravnsbæk.

Når FGU-eleverne er færdige på skolen og står med deres afgangsprøve i hånden, kan de få arbejde som vikar i ældreplejen. Eller de kan blive optaget på ZBC og færdiggøre hele deres uddannelse.

Når FGU-eleverne er færdige på skolen og står med deres afgangsprøve i hånden, kan de få arbejde som vikar i ældreplejen. Eller de kan blive optaget på ZBC og færdiggøre hele deres uddannelse.

”I øjeblikket arbejder vi på, at få Odsherred Kommune til at forpligte sig til at stille praktikpladser til rådighed for eleverne fra ZBC. Det er kommunen ved at undersøge. Hvis det lykkes, bliver det er et fantastisk samarbejde til gavn for eleverne for det betyder, at de kan gøre deres uddannelse færdig i kommunen”, lyder det begejstret fra direktøren.

 

 

 

 

SE MEDIEHOLDETS REPORTAGE FRA KVASPROJEKTET HER

Måske er dette også noget for dig…

Elever mellem trækronerne

Elever mellem trækronerne

Førsteholdet på FGU NVS Holbæk, som har en masse aktiviteter ude i det fri, tænkte at vi andre også havde brug for lidt frisk luft. Derfor inviterede de værkstederne Omsorg & Sundhed og Kommunikation & Medie til en frisk klatretur i trækronerne under kyndig vejledning af naturpædagog Petter Bak fra Holbæks Grønne Lunge. 

Læreplads i en svær branche

Læreplads i en svær branche

På FGU skal man kende til de uddannelsesmuligheder som eksisterer indenfor det værkstedstema eller linie, man som elev har valgt. Én ting er viden, men det er også vigtigt at opleve stemningen og miljøet på uddannelsesinstitutionerne. Læs mere om Medieværkstedets tur til Medieskolerne i Viborg her.

Lys er ikke bare lys – i film

Lys er ikke bare lys – i film

Medieholdet lærer at lægge lys i filmbyen En gang imellem kommer noget bare ind fra højre, som man er nødt til at reagere på. Egentligt var vi i gang med at arbejde med produktfotografering, men da...