Eleverne på FGU Nordvestsjællands skole i Svebølle blev sendt godt på vinterferie.
AF LOTTE SCHARFF
Torsdag før vinterferien var eleverne nemlig samlet. Men hver for sig. Skolens aktivitetsgruppe, der består af skoleleder Jimmi Jensen, Esther Bruus, Morten Christoph Olsen og Tina Lind havde nemlig planlagt et stort fælles elevarrangement, der bestod i at alle eleverne via TEAMS spillede det populære quizspil, Kahoot.
”Vi havde opfordret alle skolens undervisere til at sende spørgsmål til quizzen til aktivitetsgruppen, så Kahoot quizzen kunne blive krydret med lidt spørgsmål om underviserne”, fortæller skoleleder Jimmi Jensen.

Det populære quizzspil Kahoot bliver flittigt spillet på FGU Nordvestsjælland
Goodiebags til en hyggelig aften
Alt i alt skulle eleverne gætte 40 spørgsmål. Og de elever, som gættede flest rigtigt, vandt henholdsvis en 1.,2. og 3. præmie. I 1. præmien fik den heldige vinder et gavekort til at købe apps til telefonen, 2. præmien var en toaster, mens 3. præmien var et puslespil på 1000 brækker.
”Derudover var der chips, chokolade, slik og sodavand i gradueret form til hver præmie, sådan at alle tre vindere kunne holde en god aften”, siger Jimmi Jensen.
De tre heldige vindere fik alle leveret deres præmier af skolens faste chauffør, Peter Madsen, der kørte hjem til eleverne og udleverede præmierne.
Dét faldt i særdeles god jord. Efter præmierne var blevet afleveret, hørte skolens leder nemlig fra Steffenie Nielsen, der vandt 2. præmien og også er elevrådsrepræsentant.’
”Halløj og tak for et super fedt event, sikke et godt initiativ! Jeg må indrømme, jeg var så begejstret, at jeg har delt det til modstrøm FGU-elevernes organisation, red.), så de kan få det ud til så mange andre skoler som muligt”, lød det begejstret.
Klik på linket i billedeboksen og se en lille video fra live Kahoot Showet i Svebølle i går.