Nye elever var nysgerrige

2. juli 2020

I går holdt FGU Nordvestsjælland i Fårevejle Åbent Hus, hvor nye elever og interesserede kunne komme forbi og høre mere om skolen og den toårige uddannelse, som FGU tilbyder til unge mellem 16 og 25 år.

Omkring 25 gæster, hvor over halvdelen var unge, som skal begynde på skolen til august, var mødt op med deres forældre. De kommende elever fik først en orientering af skoleleder Tupaarnaq Lennert om FGU Nordvestsjælland. Udover skolens lærere, havde to af eleverne fra elevrådet, Jonas og Daniel, også stillet sig til rådighed for spørgsmål fra de kommende elever.

Efter orienteringen blev gæsterne vist rundt på skolen, hvor flere af værkstederne holdt åbent. Hos Musik & kunstnerisk produktion spillede og sang eleverne også for gæsterne, hvilket vakte stor jubel.

”Vi havde også arrangeret bål og mad, så der var et vældigt liv og leben. Faktisk var der så meget god aktivitet, at vores elever næsten ikke var til at ’jage’ hjem, efter Åbent Husarrangementet var slut”, fortæller Tupaarnaq Lennert.

SE MEDIEHOLDETS REPORTAGE FRA KVASPROJEKTET HER

Måske er dette også noget for dig…

Sang og spillede for de ældre

Sang og spillede for de ældre

Plejecentret Bakkegården i Hørve fik sig en overraskelse, da unge mennesker fra FGU Fårevejle mødte op og gav koncert. https://www.sn.dk/odsherred-kommune/sang-og-spillede-for-de-aeldre/ Udgivelse:...

FGU Nordvestsjælland bliver røgfri

FGU Nordvestsjælland bliver røgfri

”Vi forventer ikke, at alle eleverne holder op med at ryge. Men de der vil, vil vi meget gerne hjælpe med at stoppe med at ryge”