Select Page

Lækre lagkager til eleverne

Lækre lagkager til eleverne

Eleverne på Mad & Ernæring i Svebølle er i fuld gang med at skabe de lækreste lagkager, der skal serveres til eleverne på skolerne i Fårevejle og Svebølle i denne uge. Anledningen er, at FGU Nordvestsjælland gerne vil markere, at skolen har eksisteret i et år.

AF LOTTE SCHARFF

”Du kan godt åbne noget mælk og hælde det i nu. Og du hælder bare hele dynen i”, siger Ester Bruus til Lubna, der er en af eleverne på Mad & Ernæring, da hun lidt forsigtigt hælder mælk i det, der skal blive til en lækker creme med nødder og chokolade.

”Nu skal du bare røre stille og roligt i cremen, Lubna, og sørge for, at den ikke kommer i kog. Så du skal blive ved den”, fortsætter Ester Bruus med at instruere Lubna i den svære og meget vigtige kunst at røre en lagkagecreme fra bunden.

Der er gang i køkkenet på skolen i Svebølle. For der skal produceres lagkager. Store lagkager i størrelsen 50X30 centimeter. Og alt bliver – selvfølgelig – skabt fra bunden.

Derfor er Bjarke i fuld gang med at røre dej til lagkagebundene, mens Freja hakker nødder, der skal bruges i lagkagecremen, så sveden perler.

De fem lagkager, der skal serveres for eleverne på skolerne i Svebølle og Fårevejle, er alle skabt til lejligheden af Ester Bruus.

”Det bliver med nødde/chokoladecreme, jordbærmousse også bliver de pyntet med marcipan. Det er FGU-lagkager”, fortæller hun.

Lagkagerne bliver serveret for eleverne i Svebølle på onsdag den 9. september fra kl. 11.00, og for eleverne i Fårevejle på torsdag den 10. september også klokken 11.00. Mens eleverne på skolen i Holbæk må vente til næste uge med at få deres særligt tilberedte lagkager fra køkkenet i Holbæk.

Det er Lubna, der står for at lave selve lagkagecremen, som Ester Bruus instruerer hende i. Foto: Lotte Scharff

About The Author

Lotte Scharff

Uddannet journalist fra DJMX, ansat på FGU Nordvestsjælland som journalist og kommunikationskonsulent. Chefredaktør på FGU.NU

Recent Videos

Loading...

Avis

Følg os på facebook