AF FREDERIK FRIMANN, elev på Medielinjen
Den første skoledag på skolen i Svebølle var fyldt med store smil, gensynsglæde, masser af snak og sol.
Eleverne skulle møde ind til første skoledag klokken 09.00. Men flere havde indfundet sig før mødetidspunktet. For der var mange af andet årseleverne, der havde glædet sig til at komme i skole igen og gense kammerater og lærere.
Hyggesnak og gensynsglæde
I takt med andetårs eleverne indfandt sig, og blev modtaget af deres lærere, opstod der hurtigt små grupper, hvor snakken, glæden og smilene stille og roligt kom frem på folks læber.
Udover gensynsglæden gik snakken især på, hvordan sommerferien var gået. Og Corona-virussen, som gør, at der stadig skal sprittes hænder ofte, arbejdsstationer skal gøres rene hver dag, man skal så vidt muligt opholde sig udendørs. Og den gamle vane med at give en gensynskrammer, er gemt langt væk.
Derefter var det til til, at de nye elever blev budt officielt velkommen af skoleleder Jimmie Jensen. Det foregik i den store hal, som skolen i Svebølle råder over. Her kunne eleverne sidde med behørig afstand, mens velkomsttalen blev holdt. Den handlede – selvfølgelig – også om, hvordan alle skal gebærde sig på skolen, så corona-virussen ikke bliver spredt.
”Her i Svebølle har vi fået godt styr på det hele. Der har været et fantastisk godt oplæg om renlighed og ikke mindst egen hygiejne, så at der er plads til os alle”, lød det blandt andet fra Jimmie Jensen.
Og så var det ellers tid til, at elever – nye som ’gamle’ – sammen med deres undervisere fandt hen til deres værksteder eller klasselokaler.
Første skoledag på FGU Nordvestsjælland i Svebølle kom rigtig godt i gang.